Fordele og ulemper ved økologisk børnetøj

By:

Når du får en lille ny, vil du helt sikkert gerne gøre alt det bedste for ham eller hende. Det kan derfor for eksempel være, at du har siddet og kigget på økologisk børnetøj, for det skulle jo være meget bedre end andet tøj. Eller er det? I denne artikel kommer vi ind på, hvilke fordele og ulemper der er ved økologisk børnetøj. Det er med til at give dig et bedre overblik over, hvilket tøj du skal vælge til dit barn. 

Fordele ved økologisk børnetøj

Den største fordel ved at købe økologisk børnetøj er, at der er langt færre kemikalier i tøjet, end der i tøj der er lavet på konventionel vis. Når dit barn går med tøjet, vil kemikalierne trænge ind i hans eller hendes hud. Mange af kemikalierne har vi ingen ide om, hvordan påvirker kroppen. Det føles derfor for de fleste forældre mest sikkert, at deres børn går i tøj, der er kemikaliefrit – og det er økologisk børnetøj. 

En anden stor fordel ved økologisk børnetøj er, at det ikke belaster miljøet nær så meget, som konventionelt tøj. I dyrkningen af afgrøder som bomuld, der ikke er økologisk, bliver der brugt mane sprøjtegifte. Det er med til at forurene jorden. Mange forældre har derfor også den holdning, at det er mærkeligt at give deres børn noget tøj på, der er med til at ødelægge den jord, som børnene jo skal bo på. 

Ulemper ved økologisk børnetøj

Den største ulempe ved økologisk børnetøj er for de fleste, at det er ret dyrt. For det er dyrere at producere tøj økologisk frem for at producere det konventionelt. Det kan gøre, at det bliver svært for dig at få råd til, hvis du ikke har så mange penge. Også som forældre med masser af penge kan det virke dyrt at købe økologisk børnetøj. Specielt i betragtning af, at dit barn jo hurtigt vokser ud af tøjet igen. 

Hvis du gerne vil have råd til økologisk børnetøj, selvom du ikke har mange penge, kan det være en ide, at du taler med familie og venner om, at I laver en pulje af børnetøj, der kan gå på omgang mellem jer. Når der er en, der får et barn, får de babytøjet. Dem, der har større børn, kan få tøjet til tumlinger og så fremdeles. På den måde deler I udgifterne imellem jer og vil nemmere kunne få råd til økologisk børnetøj til jeres børn.